VI ER NETOP BLEVET KÅRET TIL BEDSTE HOTEL UDENFOR HOVEDSTADSOMRÅDET I DK 2016 AF DANISH TRAVEL AWARDS!

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Aarhus festuge - En fest for alle


Aarhus Festuge betyder en helt unik stemning. Byen summer af liv og sommerstemning, når mere end 500.000 besøgende lægger vejen forbi en af Nordeuropas største kulturfestivaler.

Festlighederne strækker sig over 10 dage, og afvikles hvert år i slutningen af august eller i starten af september. I de 10 dage er der mere end 1000 arrangementer fordelt på over 100 forskellige scener. Her er noget for enhver smag med indslag som dans, teater, billedkunst, udstillinger, sport, koncerter og opera. Borgere, foreninger og lokale kulturinstitutioner bidrager til ugen i et tæt samarbejde med lokale, nationale og internationale kunstnere. Se programmet og alt om Aarhus Festuge her.

En festuge med tema
Hvert år fastlægger Aarhus Festuge et nyt tema, som er toneangivende for det kunstneriske program. Det giver en fortolkningsramme for store såvel som små indslag under festugen. Af tidligere temaer kan nævnes ”Tegn på liv – i en ny virkelighed”, ”Beautiful mistakes” og ”Big - size matters”. Det er en unik ide, som betyder, at der hvert år sker nyskabelse.

Det er H.M Dronning Margrethe 2, der hvert år åbner festen med en galla. Hun er protektor, og står også for den officielle åbningstale, der sætter festlighederne i gang.

Gamle traditioner og nyskabelse
Rødderne til festlighederne går langt tilbage. I 2014 kunne Aarhus Festuge fejrer 50 års jubilæum under temaet “Same but different”.

Ideen til en festival i Aarhus blev fremlagt i 1964, da daværende medlem af Byrådet Inge Ehlers, på et byrådsmøde foreslog en årlig kulturuge. Dette forslag fik opbakning fra Aarhus’ daværende Borgmester Bernhardt Jensen, og i 1965 var den første Aarhus Festuge en realitet.

Festivallen går meget op i at fusionere nye tanker med gamle traditioner. Det betyder f.eks., at du kan hente all information om festugen som app, ligesom at alt energiforbrug er dækket af vindenergi.

Gå ikke glip af denne uge. Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus er placeret midt i centrum, så du behøver ikke at lede længe efter overnatningsmuligheder. Book en overnatning og få direkte adgang til alle festlighederne i Aarhus Festuge.