See all Europe & CIS locations

Hoteller i Oulu

MARITIM SKØNHED I OULU

Hvis du trænger til en afslappende ferie er Oulu med sine smukke landskaber og sit rige kulturliv ideel! Luksushotellet Radisson Blu Hotel, der er beliggende ved Oulufloden og har udsigt over den Botniske Bugt, er den perfekte base til at opleve de mange spændende seværdigheder og vintersportsmuligheder samt til at sejle og fiske om sommeren. Tæt på hotellet finder du Oulus enorme markedsplads og indkøbsgade med de mange farvestrålende butikker.

Oulu er en ung og attraktiv by ved Den Botniske Bugt, ved udløbet af Oulu-floden. I Oulu mødes en moderne by med den nordiske fred og eksotisme. Oulus maritime stemning, butikkerne og cafeerne ved dens havnefront er populære kendetegn for byen.

Naturdestinationer i Den Botniske Bugts skærgård ligger i en kort afstand fra byen. Om sommeren er øen Hailuoto med sine sandklitter tilgængelig med færge, og om vinteren kan den nås via en enestående isvej. Naturen og udendørsaktiviteter spiller også en vigtig rolle i byens liv. Om sommeren bliver bybilledet forskønnet af smukke grønne parker og utallige blomsterarrangementer. Om vinteren er der velplejede skiruter til langrend, som kan nås direkte fra byens centrum.

Oulu blev grundlagt af den svenske kong Karl den 9. i 1605. Floden Oulus udløb er en gammel handelsstation, og torvet med sine charmerende kornkamre har tjent som havn og handelsplads siden det 18. århundrede. I det 19. århundrede var Oulu en førende eksportør af tjære. Oulus entusiastiske og initiativrige atmosfære stammer fra den tid, og Finlands femtestørste by er i vore dage kendt som en teknologi-by og en vækstmaskine for det nordlige Finland. I dag er Oulus centrale torv og gågader fulde af aktivitet, når shoppere ankommer til byens stormagasiner og butikker. Torvets idylliske miljø og den muntre service, der kan nydes i torvehallen, får folk til at købe og at spise godt.

I Oulus bybillede mødes nyt og gammelt. Ildebrande har hærget byen ved adskillige lejligheder – der har været så mange som ti ildebrande. De gamle bygninger i byens centrum daterer sig til efter branden i 1882. Før branden var bygningerne af træ og i en enkelt etage, men bagefter blev der bygget mere solide stenhuse i byen. Oulus centrum er lille i betragtning af indbyggertallet, men størrelsen gør det bekvemt og nemt at finde rundt.

Nyd den afslappede atmosfære på Radisson Blu Hotel, Oulu. Vi er tæt på byens pulserende liv, og alligevel tæt på naturen. Afhængigt af din personlige smag kan du vælge et værelse, der er indrettet i skandinavisk eller orientalsk stil – Radisson Blu garanterer en stilfuld tur til Oulu!

Det er nemt at shoppe i Oulu, for byens butikker, forretninger, cafeer og restauranter samt Torvet ligger alle i en kort gåafstand fra hinanden og kun nogle få skridt fra Radisson Blu-hotellet. Nyd hotellets Super Breakfast Buffet, og få en fremragende start på din dag i byen.

Det vigtigste shoppingområde i Oulu er Rotuaari, et fodgængerområde, som består af dele af gaderne Kirkkokatu og Kauppurienkatu. Blandt forretningerne i Rotuaari er Pukumies, specialbutikken Vima og stormagasinet Stockmann. Der er også flere mindre, interessante specialforretninger og butikker i Rotuaari og de omgivende områder samt en lang række cafeer og restauranter. Blandt andre fremragende shoppegader kan nævnes Isokatu, Uusikatu, Pakkahuoneenkatu og Hallituskatu.

Oulus torv er bedst kendt for sin markedshandel, men også for sine gamle kornmagasiner og torvehallen. Torvet eller Torinranta er byens pulserende hjerte og er vært for et antal koncerter og begivenheder året rundt. Der er aktivitet på det livlige torv fra morgen til aften med et varieret udbud af produkter fra grøntsager, rodfrugter og bær til færdigretter, tøj og smykker. De gamle kornmagasiner omkring Torvet er nu restauranter og cafeer samt butikker, der sælger kunsthåndværk, tøj og indretningsartikler. Torvehandlen overvåges af bronzestatuen Toripolliisi (Torvets politibetjent), som står foran torvehallen. Den blev rejst for at hædre de betjente, som engang patruljerede markedet.

På trods af at den er over et hundrede år gammel, hylder Oulu Torvehal stadig markedstraditionerne og tilbyder kunderne personlig service. I Torvehallen finder du håndlavede gaver og souvenirer samt kvalitetsingredienser til køkkenet, både lokalt producerede og importerede. De lokale cafeer og restauranter serverer snacks og frokostretter. Torvehallen repræsenterer nygotisk stil og udstråler historie, men alligevel har den en afslappet atmosfære, som er typisk for Oulus indbyggere. I det tidlige efterår er hallens specialitet eksotiske lampretter – har du nogensinde smagt dem?

Hvis du tager syd på fra Oulu finder du Nordfinlands største shoppingcenter, Zeppelin, ti minutters kørsel fra byen, lige i nærheden af Hovedvej 4. Her finder du, under ét tag, mere end et hundrede forretninger, cafeer og restauranter.

Ved slutningen af en travl shoppedag er det dejligt at slappe af på Radisson Blu-hotellet. Du kan genopfriske dig i saunaen eller motionsrummet eller slappe af på dit eget værelse og se film. Du kan bestille redskaber til afslapning, f.eks. massageapparater til ryg og fødder, som bliver bragt til dit værelse ganske gratis.

Oulu er fuld af interessante ting at se, og de korte afstande i byen gør det nemt at komme fra det ene sted til det andet. Radisson Blu Hotel i Oulu er både tæt på byen og på naturen, hvilket gør det til den perfekte base for udforskning af Oulu.

Start din bytur ved siden af hotellet på Torvet, hvor du finder charmerende butikker i kornkamrene, torvehallen og bronzestatuen Toripolliisi (Torvets politibetjent). Fra hjørnet af Torvet er der nem adgang til den menneskeskabte ø Vänma, hvor Marjatta og Matti Jaatinen har tegnet et imponerende stadsbibliotek og -teater. Via Vänman-øen kan du komme til øen Pikisaari (Tjæreøen), som er opkaldt efter et tjæredestilleri, som blev grundlagt i det 17. århundrede. Dette er også stedet for den ældste bygning i Oulu, Matila Hus, som har været hjemsted for et museum over et sømandshjem siden 1740. Der er stadig et antal smukke, originale træhuse på Pikisaari, og området er nu et beskyttet miljø. Udover at være en fryd for øjet er Pikisaari en populær rute til øen Nallikari.

Det rekreative og turistmæssige område Nallikari og den nærliggende forlystelsespark Vauhtipuisto byder på masser af sjov for både unge og gamle. Limingantulli SuperPark er en oplevelsespark, som tilbyder fysiske aktiviteter for hele familien året rundt. Videnskabscenteret Tietomaa er fuld af lærerige oplevelser for både børn og voksne. Dem, der holder af sport, bør tage til Oulu Energiarena i Raksila for at se en hjemmekamp med ishockeyholdet Kärpät – atmosfæren ved kampene er helt elektrisk.

Oulus parker inviterer dig til at slappe af. De grønne parker om sommeren og sneen om vinteren ser fantastisk ud i det maritime landskab mod Oulu-floden og dens udløb. Oulus mest berømte park er Otto Karhi Park, som er gennemskåret af Plaanoja. De lokale kalder den "Vandslangeparken". Hupisaaret-skærgården med sine hvide broer har været et rekreativt område for indbyggerne i Oulu siden 1860'erne. Skærgården er også hjemsted for den dejlige Ainola Park, i hvilken der ligger en dekoreret villa, der kaldes Kagehuset, samt Museet for Nord-Österbotten. Oulu Kunstmuseum ligger ret tæt på Hupisaaret. Finlands nationale komite for fortidsminder og historiske monumenter har klassificeret Franzén Parken og dens gamle monumentale centrum, som et nationalt betydeligt bygget miljø. Tæt på Franzén Parken liger Oulu Domkirke, som er er en af byens mest populære attraktioner. Andre interessante historiske attraktioner i Oulu er observatoriet og resterne af Oulu Slot på Linnansaari.

Nogle af de mest forbløffende attraktioner i Den Botniske Bugt ligger på dens største ø, Hailuoto. Øens unikke landskab og naturbetingelser har løftet den op i kategorien nationale landskaber. Den nuværende ø Hailuoto er dannet af et antal separate øer som resultat af, at landet har hævet sig. På det vestligste punkt af hovedvejen, i det idylliske fiskerleje Marjaniemi, er der restauranter, en fiskerihavn, en gæstehavn og en populær turistattraktion, Fyrtårnet, som blev færdigopført i 1871. Besøgende, der er interesserede i at observere fugle, bør besøge naturcentret Liminganlahti i Liminka. Liminganlahti er et internationalt anerkendt vådområde og habitat for vadefugle, hvor man i fuglenes trækperiode, forår og efterår, kan opleve det berusende syn af hundrede af tusinder trækfugle.

Oulu har en rig kulturarv. Stadsteatret har både hjemlige og internationale premierer på plakaten, såvel som produktioner for børn og unge. Andre betydelige teatre er Oulun Työväen Näyttämö, Teatteri Rio og Kulturcentret Valve. Oulu har desuden to sommerteatre. Oulu Symfoniorkester spiller i Madetoja-koncertsalen i Oulu Musikcenter, og opfører også operaforestillinger i samarbejde med Stadsteatret og Oulu Konservatorium.

Der er interessante arrangementer i Oulu året rundt. Et højdepunkt for elskere af klassisk musik er Oulu Musikfestival, som afholdes i byen hvert forår. I juli afholdes de populære pop- og rockfestivaler Rotuaari Piknik og Qstock i Rotuaari. Oulu-festivalen er i gang hele august måned og byder på musik af enhver art, et moderne cirkus, "word art" og meget mere. En teaterfestival, der afholdes i den idylliske Hailuoto-skærgård hver sommer, er en vidunderlig oplevelse. For designelskere er der den årlige festival Oulu Designdage hver september. Under festivalen finder der designrelaterede arrangementer sted rundt omkring i byen. Ugerne omkring jul er kendt som Tierna-tid i Oulu, og en række sæsonmæssige arrangementer løber af stablen i byens centrum fra begyndelsen af november til Skt. Knuds dag i midten af januar.

Oulu er fuld af hyggelige cafeer, hvoraf mange er beliggende på Torvet ved havet. Prøv for eksempel Pandekagehusets krydrede og søde pandekager i hollandsk stil, de lækre oste fra Tervasoihtu, eller nip til en varm drik i de afslappede omgivelser i Makasiini-cafeteriet. Café Bisketti i Rotuaari er en af Oulus mest populære cafeer, som serverer kager og boller, der får munden til at løbe i vand, foruden frokost. I sommermånederne kan du nyde den fantastiske havudsigt fra Observatorie-sommercafeen på Linnansaari-øen.

I byens centrum er der dusinvis af klassiske og gammeldags restauranter. Grill It! kombinerer den skandinaviske barbecue-smag med smagsindtryk fra hele verden. Den ligger i en brandstation fra 1920'erne. I den samme bygning er der endnu en restaurant, Sport it!, som tilbyder sport, levende musik og lette måltider. Restaurant Hugo i udkanten af Torvet kombinerer ren nordisk natur og traditionelt fransk køkken på en moderne måde. Ligeledes på Torvet findes den hyggelige skandinavisk-italienske Sassi, hvis specialitet er italienske delikatesser med et skandinavisk twist. Den elegante Ulåborg 1881, også på Torvet ved havnefronten, er en af Oulus mest populære restauranter for finere måltider. Sugar-John's Tavern er en hyggelig restaurant i en bjælkehytte på Pikisaari-øen. I Pakkahuonegaden, i et lyserødt hus i jugendstil, mere end et århundrede gammelt, er der tre restauranter: I stueetagen cafeen Puistola Deli og Puistola Bistro, og i kælderen selskabslokalerne Puistola, som er gjort fuldstændige med et intim vinkælderrum.

Oulus natteliv går aldrig i stå. Night Bar 7 var Finlands første (og Oulus mest populære) karaoke-restaurant, hvor du også kan demonstrere dine dansetalenter. Den evigt populære restaurant Kaarlenholvi og Jumpru Pub drives i et gammelt træhus, som i det sene 18. århundrede var hospital, kapel, fængsel, spiritusdestilleri samt postkontor. 45 Special tilbyder live musik og forskellig musik spillet af DJ's lige fra 1950'er rock til funk, soul, disco party og pop til moderne indie, alternativ og elektro-rock. For elskere af pubber tilbyder Beer Room Leskinen en moderne international ølkultur og direkte fodboldkampe på tv.

Efter en begivenhedsrig dag er du garanteret total afslapning gennem Radisson Blu Hotellernes unikke Blu Dreams-soveoplevelse og søde drømme i en Magic Bed®, som blidt transporterer dig til "drømmeland". Et stort udvalg af tæpper og puder giver en god søvn, som sikrer, at du vågner op til en ny morgen, forfrisket og klar til at tage afsted. Dagen starter energisk med en rigelig og varieret Super Breakfast®-morgenmadsbuffet. Når du ønsker at komme væk fra det trivielle, skal du vælge Radisson Blu.