See all Europe & CIS locations

Hoteller i Kristiansand

FRILUFTSFERIE I KRISTIANSAND!

Kalder alle friluftselskere! Smukke Kristiansand er det ideelle rejsemål til en sviptur med skøn natur og livligt byliv. Det eksklusive Radisson Blu Caledonien Hotel ligger i hjertet af byen tæt på de vigtigste kulturelle seværdigheder, og du vil møde gode shoppingmuligheder og fantastiske fiskerestauranter. Vores dygtige personale står til din rådighed og hjælper gerne med at arrangere sejlture, fisketure og vandreture, som du aldrig har set magen til!

Kristiansand er Sydnorges hovedstad, og det bærer byen præg af, samtidig med at byen er intim og hyggelig. Kristiansand har næsten 85.000 indbyggere, tilbyder gode og varierede arbejdspladser, et rigt kulturliv og nogen af landets flotteste, bynære rekreationsmuligheder. Det blide Sydnorge beskriver virkelig Kristiansand. Menneskene her er blide, hyggelige og hjælpsomme og ønsker dig hjertelig velkommen som besøgende til deres by. Her er det meste i gåafstand. Book dig ind på Radisson Blu Caledonien Hotel, og du bor midt i smørhullet.

Kristiansand og de omkringliggende områder kan virkelig kalde sig festivalregionen. Her arrangeres musikfestivaler inden for alle genrer, kortfilmsfestival, børnefilmfestival og dukketeaterfestival. For nylig blev Kristiansand kåret til den bedste kulturby i Norge på grund af sit strategiske arbejde med at udvikle et bredt spekter af kulturelle aktiviteter. Det nye koncert- og teaterhus, Kilden, åbnede i 2012, og publikum strømmer til forestillinger og koncerter. Kilden tilbyder kultur i alle former som for eksempel pop, rock og stand-up ud over teater, klassisk musik og opera.

Dyrepark er en af de mest populære turistattraktioner i Norge med mere end 600.000 besøgende hvert år. I parken finder du dyr fra hele verden og mange aktiviteter for voksne og børn.

Kristiansand er en flerkulturel og åben by og repræsenterer hele 135 nationer. Den øgede efterspørgsel efter arbejdskraft har ført til en øget indvandring, og flere store norske og udenlandske virksomheder har kontorer her. Turtøyproducenten Stormberg har sit hovedkontor her, og det samme har Hennig Olsen Is. Virksomheden startede i baglokalet i en kiosk i 1924. Sven Hennig-Olsen havde bragt opskrifter og produktionsudstyr til isfremstilling med sig hjem fra Chicago. Sønnen førte firmaet fra at være en kældervirksomhed til at blive en af Nordens ledende isenkramproducenter, og Paal Hennig-Olsen, tredje generation isenkramproducent, leder i dag en af Norges få overlevende privatejede virksomheder inden for næringsmiddelindustrien. Virksomheden har i dag ca. 250 fuldtidsansatte.

Kristiansand har meget at byde på, og selv om byen definitivt er en sommerby, har den også meget at byde på om vinteren. Vinteren i Kristiansand har sin egen charme og giver dig nye impulser, du måske ikke havde forventet at finde i byen. Tag turen til Kristiansand, og lad dig overraske.

Vælger du at overnatte hos Radisson Blu Caledonien Hotel, har du kort afstand til byens hovedgade, Markens. Den kollektive transport til Sørlandsparken ligger endda kun et stenkast væk. Sørlandsparken ligger blot ca. 12 kilometer fra centrum og har store butikker og indkøbscentre med alt, hvad du måtte begære af mode og interiør og meget andet.

Udover at være en spændende handelsgade er Markens Kristiansands hovedpulsåre. Den går fra havet, tværs gennem byen helt op til skoven. På torvet midt i Markens står frugt- og grøntsagshandlere i deres boder, som bugner af frisk frugt og friske, flotte grønsager. I det omkringliggende område finder du et stort udvalg af små og store butikker. Øverst i Markens ligger Slottsquartalet, et spændende modemagasin, som ligger for enden af gågaden. Centret indeholder et utal af flotte butikker, som blandt andet modehuset Høyer, Olivias Hus og HM Home og Herre. I dette hjørne af byen er der også en del butikker, som sælger børnetøj. I sidegaderne til Markens ligger der flere spændende nichebutikker. Særligt Skippergata udmærker sig ved at have en god blanding af interiør, tøj og sko, hyggelige caféer og blomsterbutikker for at nævne nogle.

Kristiansands centrum kaldes Kvadraturen, og i hjørnet af Kvadraturen finder du Posebyen. Dette er Nordeuropas største samling af lave, sammenhængende træhusbebyggelser fra 1700- og 1800-tallet. Hver lørdag har lokale kunstnere sammen med hobbyentusiaster boder her i gaderne, på det som kaldes Posebymarkedet. Gå ikke glip af spændende kunsthåndtværk, gå på jagt efter brugte skatte, antikviteter eller god mad. Posebymarkedet ligger mellem Kristian IVs gate og Kronprinsens gate.

Kristiansandregionens alsidige shoppingtilbud lokker købelystne til fra hele Agder, ja hele landet. Du kan nemlig finde det meste her, med alt fra internationale kæder til flotte nichebutikker. Du er måske ude efter en speciel genstand? Er du vild med vinduesshopping? Eller måske er det bare spændingen over at opdage små lokale forretninger, som sætter gang i shoppinglysten? Uanset hvad du er ude efter, finder du det sikkert i Kristiansand.

Kristiansand er nok bedst kendt som en rigtig sommerby, men her er spændende aktiviteter året rundt. Radisson Blu Caledonien Hotel i Kristiansand er det største hotel i Sydnorge. Bor du hos os, er du aldrig langt væk fra de bedste attraktioner, som f.eks.: Kristiansand Dyrepark, Kristiansand Kanonmuseum, Kristiansand Domkirke, Bystranda og Gamle Odderøya Kystfort. Derudover er gågaden kun et par minutters gang fra hotellets hovedindgang.

Dyreparken og Sabeltanns Verden er nok de mest kendte, og tager du turen til Kristiansand, er det næsten et must at få med. Dyreparken holder åbent hver dag året rundt og er et sted med megen sjov og læring. Her ser du oddere, surikater, losser og orangutanger, løver og giraffer og mange, mange andre dyr. Her voksede Julius op, og her kan du lære mere om, hvordan dyrene lever, være med til at fodre dem og måske klappe en ged? Om vinteren er området Nordisk Villmark specielt spændende og en perfekt oplevelse for hele familien. I Kaptein Sabeltanns Verden møder du en ægte, karibisk sørøverlandsby med sørøverborg og markedsplads. Sørøverne står på lur bag ethvert hjørne, og måske kommer selveste Kaptein Sabeltann!

Kardemomme by er en tro kopi af Torbjørn Egners original, og her dukker Tante Sofie, Kasper, Jesper og Jonatan, Politimester Bastian og Tobias op, når du mindst venter det. Byen har også en rigtig sporvogn identisk med den, som findes i bogen, og med sporvognsfører Syversen som sporvognsfører. Du kan også sende et brev eller postkort herfra, for i Kardemomme by har de deres eget rigtige postkontor, med postnummer "4609 Kardemomme by".

Kilden er Kristiansands nye mødested og huser Agder Teater, Kristiansand Symfoniorkester og Opera Sør. Med mange spændende forestillinger året rundt er dette det perfekte sted at blive tanket op på det kulturelle plan. Træd ind i Prøysens verden, lad Tosca forføre dig, eller tag med børnene til Putti Plutti Plott. På Kilden står oplevelserne i kø og venter bogstavelig talt på dig.

Radisson Blu Caledonien Hotel ligger perfekt i forhold til at udforske alt det, som Kristiansand har at byde på. Blot en kort spadseretur væk, lige ved Christiansholm Fæstning, ligger Tresse, et friareal med et grønt område, legeplads og basketballbane. I vintersæsonen fra december til midten af marts kan du tage skøjterne på og danse hen over isen midt i byen med havluften pustende i nakken.

På Bystranda i Kristiansand ligger Aquarama, et fantastisk, nyt badeland, hvor børnene vil storhygge sig, og de voksne kan slippe deres indre barn fri. Med flere bassiner med forskellige vandtemperaturer, vandrutsjebaner, øer, klatrebassin og surferbølger er Aquarama hele byens aktivitetscenter.

Kristiansand byder på mangfoldige restaurantalternativer, og med Radisson Blu Calendonien Hotels centrale placering er du aldrig langt fra dit favoritvalg! Prøv vores populære à la carte restaurant Brasserie C med spændende retter og hyggelig atmosfære. Restauranten tilbyder mange spændende retter til overkommelige priser. Alt fra en indbydende international menu til enkle småretter. Restauranten tilbyder også den velkendte Super Breakfast Buffet, som serveres i Constance.

Fra slutningen af november serveres Caledoniens traditionsrige julebuffet, hvor bugnende fade med både kold og varm julemad står opdækket i Caledonien Hall. Bryggebandet med vokalist Pål Rake, kendt fra sommerkoncerterne på Fiskebrygga, står for underholdningen.

Kristiansand har sit eget bryghus, og omkring Fiskebryggen ligger serveringsstederne side om side, så her er det let at finde din favorit.

En af sydlandets bedste restauranter finder du på den restaurerede Fiskebryggen i Kristiansand. Her ligger restauranten godt på solsiden og i læ for vinden, omgivet af den flotte kaj og hyggelige træhusbebyggelse. Bølgen & Moi Kristiansand tilbyder dejlig og god mad med vine, som passer perfekt til det, du kan lide at spise. I restauranten har Kjell Nupen, en af landets mest kendte kunstnere, malet både kunsten på væggene, dekorationen i køkkenet og de spektakulære glasmalerier. Bølgen & Moi har udeservering på kanten af kajen samt muligheden for et mere luksuriøst måltid indenfor.

Gastropubben KICK Malt & Mat i Dronningensgate har en enkel filosofi: Ægte håndværk giver ægte smag. Begrebet gastropub stammer fra England og er en betegnelse for en pub, som specialiserer sig i at servere kvalitetsmad. Hos KICK Malt & Mat kan du fra menuen vælge mellem dagens ret, et 3 retters gastropub-måltid og gode burgere, ud over fisk, kød, supper og salater - alt sammen til rimelige priser. Enhver ret, der forlader gastropubbens dygtige køkken, er sammensat af de bedste og mest friske råvarer på markedet. Bøfkød af høj kvalitet hakkes hver dag og grillretter som spareribs og entrecôte får kyndig håndtering på KICK's Josper kulgrill. Burgere serveres med hjemmebagt burgerbolle og hjemmelavet ketchup. Øl er selvsagt vigtig for KICK Malt & Mat, og pubben har mere end 20 forskellige typer af øl i hanerne. Det meste af øllet er britisk, men du finder også norske og internationale øl og nogle ølsorter fra mikrobryggerier. Kick har sin egen scene, hvor der afholdes koncerter og underholdning af forskellig slags plus sin egen natklub.

Nu har Kristiansand fået sit eget bryghus – midt i byen. Her brygges ægte håndværksøl lige fra eget mikrobryggeri, brygget på egne opskrifter, og brygmesteren fylder ofte hanerne med nye og spændende øltyper. Christianssand Brygghus serverer nybrygget øl i glassene og generøse portioner mad på tallerkenen. Bryghuset er stedet, hvor god mad – og god ølkultur, er i fokus. Køkkenet tilbereder de fleste af råvarerne over en rigtig kulgrill, og menuen domineres af de forskellige sæsoner, og hvad de lokale leverandører kan tilbyde.

Kilden kulturhus sørger for koncert- og teateroplevelser i topklasse, ud over at bygningen i sig selv er en smuk arkitektonisk perle.