See all Europe & CIS locations

Hoteller i Trysil

FANTASTISKE ALPINE OPLEVELSER ÅRET RUNDT I TRYSIL

De enorme bjerge hæver sig over det smukke Trysil, en af de mest populære skidestinationer i Norge. Radisson Blu Resort, der er det eneste hotel, der tilbyder ski in/ski out-faciliteter, er centralt beliggende i hjertet af Trysils skiområde og har fantastiske spa-faciliteter, så du kan forkæle dig selv efter en dag i sneen. Herudover finder du cykelstier, rafting og en 18-hullers golfbane nær hotellet!

Trysil er en kommune i Østerdalen i Hedmark og har i underkanten af 7.000 indbyggere. Kommunen er delt op i to byområder – Innbygda i nord og Nybergsund længere mod syd, som begge ligger ved Trysilelven. Innbygda har rådhus, kulturhus, ungdomsskole og videregående skole. Trysil er desuden Norges største elg-kommune, noget som gør elg-safari til en populær aktivitet.

Vinterturisme er en industri i vækst i kommunen, og Trysil har Norges største skianlæg, Trysilfjellet. Der er 31 skilifte, inklusive seks børnelifte ved Trysilfjellet, som rager ca. 1.100 meter op over havets overflade. De største hytteområder er Håvi og Trysilfjell syd for fjeldet, og Fageråsen nord for Trysilfjellet. Trysil er kendt for sine forfattere som Einar Skjæraasen og Haldis Moren Vesaas og skiløbere som Trysil-Knut og Hallgeir Brenden. Ola Lunde, kendt som ekspert i skiskydning i NRK og tidligere skydetræner på landsholdet, er også fra Trysil. Trysilgutten blev stiftet i 1861 og er verdens ældste skiklub. Verdens første officielle, civile skiløb blev arrangeret i Trysil i 1855. Kommunens motto er passende "Stavtaket foran" ("Altid en skistav foran").

Der har boet mennesker i Trysil i mange tusinder af år. De første beboere levede af jagt og fiskeri og med tiden også af jordbrug. Naturen kunne være krævende, og de hårde vintre med masser af sne og store afstande gjorde, at ski blev et nødvendigt middel til at komme frem.

I Trysil føler du gæstfriheden fysisk i kroppen. Hvorfor er tryslingerne nu så gæstfrie? Måske fordi afstandene var store og isolationen ligeså? Så bliver hvert besøg værdifuldt, og det er det stadig den dag i dag.

Radisson Blu Resort, Trysil ligger i hjertet af det norske skilandskab. Herfra kan du tage del i alle de aktiviteter, Trysil tilbyder sommer som vinter. Her findes gode muligheder for vandreture, ridning, rafting og cykling i sommerhalvåret, og i vinterhalvåret er der naturligt nok hovedsageligt fokus på langrend og styrtløb. Samtidig byder Trysil på spændende vinteraktiviteter som hesteslædekørsel og hundeslædekørsel, så her kan du have en aktiv ferie.

Trysil er en typisk sportsdestination, og det bærer shoppingmulighederne også præg af. Her er der en del sportsbutikker at vælge imellem, og udvalget er enormt. Har du brug for nye ski, er der ingen grund til at købe dem hjemmefra. Rejs tomhændet til Trysil, og rejs hjem igen med nye ski. Her har de den ekspertise og det udvalg, du har brug for, for at få det rigtige udstyr til den rigtige pris. På Radisson Blu Resort, Trysil ligger Sport Lodge'n, en sportsbutik med et spændende sortiment, så der er kort vej til en god indkøbsoplevelse, når du bor på dette flotte hotel.

I Trysil kan du gå på opdagelsesrejse i hyggelige småbutikker eller tage til indkøbscentret for at shoppe. I Trysil er tempoet roligt, personalet venligt og servicen i top. Trysil-centret har mange spændende butikker fordelt på to etager, og shoppingturen kan afsluttes på den hyggelige cafe på 1. etage. Her kan du vælge alt fra en café latte til en hel middag.

Din Lykke er en spændende og trendy livsstilsbutik midt i Trysil centrum. Her finder du et godt udvalg af tøj, gaver og interiør, og hvis indkøbene bliver for trættende, kan du slænge dig i en sofa, og få en gratis kop kaffe med lidt ekstra godt.

Og når vi snakker om lidt ekstra godt, så er Mye Attåt en spændende interiørbutik, som ligger i Trysil-centret, midt i Trysil centrum. Hvad enten du er på jagt efter noget nyt til huset eller hytten eller leder efter en større eller mindre gave, er der store chancer for at finde det her. Varesortimentet ændres hele tiden, så det er altid spændende at kigge ind. Butiksejerne rejser rundt på messer i hele Europa. På den måde vil du finde varer hos Mye Attåt, som du ellers ikke finder andre steder. Her finder du blandt andet varer fra Lexington, Herregård og Bastion.

Hos Hørdags & Hælj er det herrerne, der er i fokus. Denne tøjbutik fører hovedsageligt herretøj fra blandt andet Gant, Diesel, Scotch & Soda, Hansen & Jacob, Pajar, Samsøe Ø Samsøe, Sweet, Dahlin, Dovre og G-star. Damerne bliver heller ikke overset, og butikken fører tøj til hende fra blandt andet Diesel, St.Tropez, Maison & Scotch, sweet og Tamaris. Her kan du gøre en god og ikke mindst hyggelig handel.

På mange måder kan Trysil beskrives som "Naturens fornøjelsespark". Her finder du et bredt spekter af aktiviteter året rundt.

Om sommeren er Trysilfjellet den perfekte destination for vandreturs- og cykelentusiaster, for her er der et stort udvalg af forskellige vandreturs- og cykelstier. Hos Radisson Blu kan du leje en cykel, hvis du har lyst til at udforske Trysil. Området har et varieret netværk af skovveje og stier, og det er et paradis for de, som ønsker at opleve naturen på cykel. Der er stier til alle færdighedsniveauer af erfaring og præferencer; asfalterede veje, stier i skoven, på fjeldet eller kombineret, forskelligt terræn og bakker. Den berømte "Fjellrunden" tager dig med rundt i fjeldet på en tilrettelagt vej, som passer til hele familien. Liften kører også om sommeren, således at fjeldet er let tilgængeligt fra Radisson Blu Resort, Trysil. Hotellet tilbyder også en cykelpark i tilknytning til hotellet, hvor gæsterne kan lære at overgå sig selv på mountainbike. Sommeren giver dig også mulighed for at lære om bjergbestigning. Her kan hele familien også lære at klatre som bjerggeder. Du lærer om klatreudstyr, sikkerhed og klatreteknik. Når musklerne begynder at værke, tændes der bål, og du kan grille pølser, før du tager tilbage til.

Men det er om vinteren, Trysil virkelig vågner til live. Norges største skianlæg ligger her og blandt de 65 nedkørsler og 100 kilometer med langrendsløjper, kan du udfordre dig selv, familiemedlemmer eller venner. Her kan hele familien nyde en fantastisk snefyldt ferie med alt, hvad det fører med sig. Her er der velpræparerede bakker for alle skiløbere; fra nybegyndere til de mere professionelle. De over 30 skilifte bringer dig trygt op på fjeldet, og der kan du vælge, om du vil tage turen ind over eller køre hurtigt ned ad bakkerne, før du igen lader liften føre dig op.

Hvis du trives bedst uden ski på benene, kan du opleve naturens ro og fred med en tur med hest og slæde i Trysils magiske skove. Mange af turene ender oppe i en lavvu i skoven, hvor du får serveret noget varmt at drikke og nogle gode historier rundt om et knitrende bål. Du kan også tage turen til Trysil Skimuseum, hvor du kan opleve historien bag Norges største vinterdestination og møde skiheltene, som har præget norsk skihistorie.

Radisson Blu Resort, Trysil lader dig også slappe af. Hotellet har sin egen spaafdeling, og hotellets idylliske beliggenhed gør det let at slappe af og nyde de dejlige behandlinger, som holder krop og sjæl i balance. Her kan du virkelig have en fredelig spaoplevelse uden at skulle forlade hotellet. I wellness-området er der boblebad, en finsk sauna, tyrkisk dampbad og et aromatisk laconium. Hvorfor ikke tage et skønt tyrkisk dampbad før du lægger dig på behandlingsbriksen og lader de dygtige terapeuter få din krop til at føle sig som ny igen?

Bor du på Radisson Blu Resort, Trysil, har du bogstaveligt talt ikke brug for at bevæge dig udenfor. Hotellet tilbyder hele otte forskellige serveringssteder. Her kan du nyde autentisk italiensk espresso og pizza med tynd bund, velsmagende amerikanske hamburgere og traditionel skandinavisk, nordamerikansk og engelsk morgenmad.

Hill Restaurant er en fin, men uformel restaurant, som er et yndet mødested til både morgenmad, frokost og middag. Her kan du mødes med familie og venner og starte dagen med Radisson Blus Super Breakfast Buffet. Her kan du vælge mellem traditionel engelsk morgenmad og skandinaviske og nordamerikanske morgenmadsretter. Denne Trysil-restaurant tilbyder sine gæster både buffet og à la carte. Fra buffetbordet kan du fråse i internationale favoritter, mens à la carte-menuen lader dig vælge blandt lokale specialiteter og internationale alternativer. Den imødekommende service og en imponerende vinliste er med til at sikre en mindeværdig middag på denne restaurant.

La Piazza Bar & Restaurant ligger i hotellets lyse atrium. Denne italienske diner lokker med ægte tynd, sprød pizza. Efter en lang dag på skibakken er det utrolig dejligt at finde et sted at sidde i nærheden af pejsen og nippe til fantastisk kaffe eller måske en kop rygende varm chokolade. Isbaren er en sikker vinder for både børn og voksne, og bartenderen blander en perfekt cocktail til dig, som virkelig er med til at sætte prikken over i'et.

Sagbruket Sportsbar er inspireret af det lokale savværk, og indretningen genspejler dette med rå loftsbjælker og tekstiler i varme farver, som skaber rammen om de indbydende omgivelser. Restauranten ligger ved skibakkerne, hvilket gør det til et perfekt sted at tage et hvil mellem turene. Baren holder åbent til langt ud på natten for at tage imod gæster og besøgende med varme drinks og cocktails.

Skru uret tilbage, og nyd menuen og musikken fra 1960'erne på Chill Bowl & Dine. Her får du serveret dejlige salater og smagsfulde hamburgere i klassisk amerikansk diner-stil. Efter middagen kan I spille bowling på en af de otte baner eller måske en omgang billard frister?

Med en fantastisk udsigt over langstrakte fjelde har du den perfekte udsigt fra denne stilfulde, moderne bar. I:B Blu ligger på hotellets tag og serverer god Champagne og perfekt blandede cocktails. Lad roen sænke sig over dig, og se det smukt skiftende lys, når solen går ned bag fjeldene omkring dig.

Radisson Blu Resort, Trysil tilbyder så mange forskellige restauranter og barer, at det er nemt at komme til dem uden at sætte dine ben uden for området, før du sidder i bilen på vej hjem. Her er det om at nyde det!