Radisson Blu Royal Hotel, Stavanger

Nyd den kulturelle stemning i Stavanger Konserthus


Udover gode shoppingmuligheder, spændende museer og et smukt landskab har Stavanger også masser at tilbyde de kulturelt interesserede. Tilbring en aften i Stavanger Konserthus, som er byens mest populære musiksted med alle genrer. Med flere store scener tilbyder det et varieret og interessant program med arrangementer på både norsk og engelsk.

Koncerthuset blev en del af byens arkitektoniske landskab i 2012 efter 14 år med planlægning. Udover hovedscenerne blev der også bygget et øvelokale til byens symfoniorkester samt en restaurant, café og barer i de store foyerer. Fra foyerernes glasfacader er der en fantastisk udsigt. Desuden blev der bygget et skønt amfiteater til udendørs koncerter. Er der nogen bedre måde at nyde den smukke by og havluften på?

En akustisk drøm

Sammen med det gamle koncertsted på Bjergsted kan den nye bygning prale af at være Norges største koncerthus. Noget af det, der får bygningen til at skille sig ud, er de to koncertsale. De er begge særligt designet til at lægge hus til forskellige optrædener og musikalske forestillinger. Akustikken kan tilpasses enhver genre eller optræden. Designet er unikt og gør det muligt at afholde en klassisk koncert i den ene sal, mens der bliver spillet høj rockmusik i den anden, uden at lydene forstyrrer.

Multihallen Zetlitz

Den første af to scener er opkaldt efter en lokal præst og poet, Jens Zetlitz. Multihallen tilbyder god fleksibilitet og kan nemt tilpasses forskellige arrangementer. Hallen har plads til 700 koncertpublikummer, men her kan også afholdes konferencer for op til 1.200 deltagere, en festmiddag for mere end 500 personer eller en reception for 850.

Den klassiske sal Fartein Valen

Salen er opkaldt efter Fartein Valen (1887-1952), som var komponist og født i Stavanger. Den siges at være både intim og storslået på én gang, hvilket gør den ideel til både små og store symfoniorkestre. Afhængigt af orkestrets størrelse har salen plads til 1.500 publikummer. Akustikken er i verdensklasse, og stedet har endda et justerbart loft, som kan løftes, hvis det er nødvendigt.

Uanset om du vil have en smagsprøve på den lokale kultur og se en norsk optræden eller deltage i et internationalt arrangement, er her masser at vælge imellem. Blandt andet International Chamber Music Festival, regelmæssige optrædener fra Stavangers symfoniorkester, standup, musicals og en række koncerter.

Radisson Blu Royal Hotel, Stavanger befinder du dig lige der, hvor det hele sker, og hvor seværdighederne ligger, og i gåafstand af byens kulturelle centrum, Stavanger Konserthus.