Radisson Blu Royal Hotel, Stavanger

Gå en tur i charmerende Gamle Stavanger


Stavanger er en lille storby, hvilket kun gør den endnu mere charmerende, men et besøg her er ikke komplet uden et besøg i den gamle bydel. Det er som at rejse tilbage i tiden at gå på de smalle, snoede gader med 173 renoverede hvide træhuse, som blev bygget i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Sørg for at have kameraet med, så du kan få nogle billeder af de brostensbelagte gyder og hyggelige huse.

Smukt bevarede træhuse

Historisk set var byen beboet af handelsfolk, sømænd og arbejdere fra konservesfabrikken. Den livsstil, de førte for 300 år siden, er stadig synlig. Nutidens indbyggere arbejder hårdt på at bevare de historiske omgivelser gennem løbende vedligeholdelse af deres huse og haver. Og det ses tydeligt. Den gamle bydel regnes for at have de bedst bevarede træhuse i Nordeuropa. Stavanger har modtaget flere priser for bevaringen af området. Der er masser at se i Gamle Stavanger, og når du går rundt her, skal du sørge for at tage et kig i de butikker, som sælger kunsthåndværk og gallerierne med lokal kunst.

Konserveshovedstaden

Udover en succesfuld olieindustri er byen også kendt for sin historiske konservesproduktion. For at lære mere om byens spændende arv kan du besøge Norsk Hermetikkmuseum, som ligger i den tidligere konservesfabrik. Konservesproduktionen var den største industri i Stavanger fra 1880 til 1960. Tag på tur gennem 45 års historie, som omfatter driftsprocedurer, gamle etiketter og et generelt indblik i fabrikkens arbejdsmiljø og -forhold. Maskinerne fungerer stadig, og hvis du er heldig, kan du få en smagsprøve på varme, nyrøgede sardiner direkte fra ovnene. Museet har også et spændende undervisningsprogram og sjove aktiviteter for børn i alle aldre.

Den gamle bydel ligger mindre end ti minutters gang fra Radisson Blu Royal Hotel, Stavanger. Hotellet tilbyder stilfulde værelser og en praktisk beliggenhed i hjertet af byen, så det er det ideelle udgangspunkt, når man vil udforske byen og dens seværdigheder.