Radisson Blu Royal Hotel, Stavanger

Spektakulære Preikestolen


Et besøg i det vestlige Norge er ikke komplet uden at have set regionens utrolige landskab. Stavanger er et fantastisk udgangspunkt for udflugter på flere dage. En af Norges mest berømte og besøgte seværdigheder er Preikestolen, eller Prædikestolen på dansk. Den befinder sig 604 meter over den betagende Lysefjord og tilbyder en fantastisk udsigt. På toppen kommer du til et smalt, fladt plateau. Plateauets sider fører direkte ned i fjorden. Det er ikke for sarte sjæle, men udsigten er hele turen værd. Turen får med garanti adrenalinet til at pumpe, og her kommer omkring 130.000 besøgende mellem maj og august.

Vær forberedt

Det er nemt at komme til Preikestolen, selv hvis du ikke har adgang til en bil. Der er en færge til Tau fra byens færgeterminal med flere afgange dagligt. Du kan derefter tage bussen til Preikestolhytta. Hytten ligger 270 m over havets overflade og er udgangspunktet for vandreturen op til plateauet. Vandreturen tager mellem halvanden og to en halv time afhængigt af form og erfaring. Selvom vandreturen blot har en stigning på 334 meter og er 3,8 km lang, er terrænet udfordrende. Der er en sti hele vejen, men den kan være glat, så gode sko er et must. Det anbefales at besøge stedet mellem april og oktober.

Kjerags uovertrufne udsigt

Måske har du set et billede fra Norge af en kampesten, som er kilet fast mellem to kløfter. Det er en anden af landets mest populære destinationer. Kjeragbolten hænger 1.084 meter over den grønne fjord og har en lige så fantastisk udsigt som Preikestolen. Det er denne spøjse sten, der er kilet fast i hullet, som tiltrækker mange nysgerrige besøgende. Kjerag kræver også godt fodtøj, og du bør tage vejrforholdene i betragtning, når du planlægger dit besøg. Det er nødvendigt at være i god form, da vandreturen hertil er mere udfordrende end til Preikestolen. Det bedste tidspunkt til et besøg er mellem juni og september. Fra Stavanger kan du tage færgen til Lysebotn eller bussen til Øygardsstøl, som er vandreturens udgangspunkt. Herfra skal du følge den 6 kilometer lange sti, og herefter er der en klatretur på 500 m til toppen. Turen tager omkring to timer afhængigt af form.

Både Preikestolen og Kjerag er perfekte destinationer til endagsture fra byen. Radisson Blu Royal Hotel, Stavanger tilbyder stilfulde og behagelige værelser, så du kan vågne med masser af energi til dine vandreture ved disse verdensberømte udsigtspunkter. Den centrale beliggenhed gør det nemt at rejse med de lokale færger.