Try our brand new Italian Filini Restaurant located on the ground floor, serving delicious traditional Italian specialties.

Radisson Blu Scandinavia Hotel, København

Københavns mest populære turistmål


Et af de mest ikoniske vartegn for Danmarks hovedstad, København, må uden tvivl være Den Lille Havfrue. Verdensberømtheden, er trods sin lille figur, en af de absolut mest populære turistmål i København. Statuen besøges hvert år af flere hundrede tusinde folk fra hele verden, der kommer for at tage et billede af den over 100 år gamle statue, inden de begiver sig videre til eksempelvis Kastellet og området omkring Langelinje Kaj. Den lille Havfrue er baseret på H.C. Andersens eventyr af samme navn, der har en noget mere dyster slutning for den lille havfrue end den, de fleste er bekendt med fra Disney’s populære fortolkning af det gamle eventyr.
 

En lille statue med en stor historie

Den Lille Havfrue var en gave til København, skænket af kunstsamleren, Carl Jacobsen, søn af I. C. Jacobsen, der grundlagde Carlsberg, og udført af billedhuggeren Edvard Eriksen. Som model til skulpturen brugte Edvard Eriksen sin kone, Eline Eriksen. Statuen blev opstillet permanent på Langelinie den 23. august 1913.
I mellemtiden har den lille skulptur oplevet mangt og meget. Blandt andet har hun i to omgange mistet hovedet, da vandaler savede det af, og været en del af en række politiske protester og begivenheder fra 1960’erne til nu. I 2010, var Den Lille Havfrue endda på ’udveksling’ til Kina, hvor hun var udlånt i 10 måneder til den danske pavillon ved Expo/verdensudstillingen i Shanghai. Mens hun var væk, kunne man ved hendes plads på Langelinje se et live-stream af hende direkte fra pavillonen i Shanghai.
 

Området omkring Den Lille Havfrue

Når du har foreviget den lille bronzefigur med dit kamera, behøver du ikke skynde dig at vende tilbage mod centrum af byen. Området omkring Den Lille Havfrue byder nemlig på mange fine områder, der er et besøg værd. Blandt andet kan du gå en tur på voldene på Kastellet, gå forbi Gefionspringvandet på vejen, skue over til Maersk’s hovedkontor og slutte af med at lægge vejen forbi de mange outlets på Langelinje Kaj.

Bliver du træt efter en hel dags sightseeing i København, ligger Radisson Blu Hotel Scandinavia Copenhagen kun 10 minutter fra Den Lille Havfrue. Check in og tag eksempelvis en aften på Københavns eneste kasino, der ligger i hotellobbyen, eller få en kulinarisk oplevelse på en af  hotellets tre restauranter