Grand Travel prisvinder for den bedste internationale hotelkæde 2017

Radisson Blu Waterfront Hotel, Stockholm

Rejs hurtigt og komfortabelt med Arlanda Express


Lufthavnstoget Arlanda Express er en hurtig og nem transportmulighed mellem Stockholm’s Hovedbanegård og Arlanda Lufthavn. Det tager kun 20 minutter at komme fra lufthavnen til centrum med toget. Arlanda Express kører fra lufthavnen hvert 15. minut, hvert 10. minut i myldretiden, og stopper ved alle terminalerne i Arlanda Lufthavn. Disse tog har transporteret rejsende til og fra den travle, internationale lufthavn siden 1999. Billetter kan købes i automater, ved de bemandede skranker på stationen eller på nettet. Arlanda Express er en af de mest klimavenlige ruter mellem Stockholms centrum og Arlanda Lufthavn
 

Et unikt samarbejde

I 1990’’erne blev det mere og mere klart, at antallet af flyrejsende ville stige dramatisk med tiden. Samtidig var der krav om at mindske trafikken på vejene til lufthavnen, og der blev derfor bygget en jernbaneforbindelse. Togruten til Arlanda blev det første store svenske infrastrukturprojekt i 100 år, som stort set blev finansieret af private midler. Normalt ville regningen blive betalt af de svenske skatteydere, men på det tidspunkt krævede økonomien en anden løsning. Adskillige internationale banker blev overtalt til at give lån med fremtidige billetindtægter som deres eneste garanti, i hvad der blev et unikt fællesprojekt mellem den offentlige og den private sektor i Sverige.
 

Ikonisk tog med stil

Eksprestogene blev bygget af Alstom Transport Ltd i Birmingham, og de gule for- og bagender på togene gør dem let genkendelige, når de drøner afsted under den svenske himmel mod Arlanda. Togene blev fremstillet specielt til denne lufthavnsforbindelse og gennemgik et helt års omfattende tests, inden de blev sat i drift i 1999.

Stockholm Hovedbanegård giver direkte adgang til Radisson Blu Waterfront Hotel, Stockholm. Dette sikrer en let og behagelig rejse mellem Arlanda lufthavn og alt det, som Stockholm har at byde på, uanset varigheden af dit ophold.