Grand Travel prisvinder for den bedste internationale hotelkæde 2017

Radisson Blu Waterfront Hotel, Stockholm

Storkyrkan


Se den spektakulære Storkyrkan

I Stockholms Gamla Stan står Storkyrkan, eller “Storkirken”, imellem Stockholms Slot og Nobelmuseet. Her kan man beundre den storslåede arkitektur, deltage i en gudstjeneste, opleve en af de mange koncerter eller bare finde lidt ro på en travl dag. Der er gratis guider tilgængelige på svensk, engelsk, fransk, lettisk og russisk samt morgenbøn på to sprog alle hverdage. Hvis du planlægger et besøg, kan du se Storkyrkan’s hjemmeside for at få opdaterede informationer og åbningstider. Entré til kirken er også inkluderet i Stockholm Pass.
 

Oplev et midtpunkt for Sveriges historie

Officielt hedder kirken Skt. Nicholas og fungerer som moderkirke i Stockholm, dens eksistens er dokumenteret tilbage til 1279. Storkyrkan er fyldt med helt utrolig arkitektur, fine ornamenteringer og unikke genstande som den store statue i egetræ af Skt. Jørgen og dragen. Du kan også se den betagende Väädersolstavlan, der viser Stockholm, som byen så ud i 1400-tallet, og skulpturen “Josef og Maria” skabt af Lena Lervik i 2002. Tilmeld dig en gratis guidet tur for at få mere at vide om byens historie og den rolle, den har spillet i forbindelse med nogle af de vigtigste begivenheder og milepæle i svensk historie. 
 

Det summer af liv

Storkyrkan er fortsat en vigtig del af Stockholm i dag, og der afholdes regelmæssigt koncerter og andre optrædener med forskellige kunstnere og musik. Kirken blev tidligere brugt i kroninger af kongen af Sverige, og er nu ramme for kongelige bryllupper og dåb. Derudover afholdes der regelmæssigt gudstjenester i Storkyrkan. 

Hvis du ønsker at opleve dette unikke stykke svensk historie, er vores Radisson Blu Waterfront Hotel, Stockholm det perfekte sted at bo. Hotellet ligger inden for 20 minutter til fods, eller 10 minutters kørsel fra Storkyrkan, og vores elegante og komfortable værelser vil være dejlige at komme tilbage til efter en dag brugt på at udforske den svenske hovedstad.